Ny fremtid
for stærkt utilpassede unge
Et særligt program af coaching, mentale redskaber og støtte har skabt nye muligheder for utilpassede unge flere steder i Europa og USA. Nu har Brobisserne taget metoden til Danmark. Resultaterne taler for sig selv
Af cand.Off.Adm. Tanya Dotson
Det handler om de utilpassede unge,
som vi ikke kan nå, den gruppe der er
i mediernes søgelys, som vi som professonelle
har løbende diskussioner om, hvordan
vi takler. Dem, der ikke ved, hvad de
vil, dem med de ”urealistiske” drømme
og visioner, dem der siger, de går i
skole ”bare for at få SU” eller udebliver,
dem der virker provokerende på de professionelle.
Og vi er enige om, hvad der skal gøres.
At vi møder dem, der hvor de er, med
respekt for deres forskelligheder, at
vi samarbejder, uddanner og vejleder
dem udfra muligheder fremfor begrænsninger,
at vi giver ansvaret for deres liv tilbage
til dem og deres familie, hvor det hører
hjemme, og at vi er med til at bryde
den social arv.
Powerfulde redskaber
Men det er sjældent, vi kan dele ud
af positive resultater med denne gruppe.
Brobisserne har været på jagt efter
positive resultater med denne gruppe
unge de sidste fem år, og fandt dem.
I Borlange, Sverige, i Maastricht, Holland,
i Fareham, Sydengland og i Brooklyn,
New York - altsammen under det såkaldte
”Youth-at-Risk” program.
Metoden indebærer et sæt distinktioner/redskaber
som: coaching, at lytte (uden forudfattede
meninger), at kunne støtte/tage imod
støtte, fortid-nutid-fremtid, drømme/illusioner
om drømme, rammer, commitment, ansvar,
fejltagelsesproces/genoprettelse af
integritet og at skabe en fremtid. Det
er en helhedsorienteret model som virker
gensidigt, det vil sige at den kan bruges
til at fremhæve blokeringer fra den
unge mod samfundet og fra samfundet
mod den unge.
Vi har videreuddannet
os gennem Youth-at-Risk træningsprogrammer
og bragt metoden med hjem til Danmark
for at skabe samme positive resultater
i vores arbejde med de utilpassede unge
og deres familier, som det er set i
andre lande.
Under træning fra Brobisserne
har de unge og deres familier kunne
skelne de hæmninger der står i vejen
for dem indenfor områder såsom uddannelse,
familieforhold, socialt samvær, kriminalitet,
selvværd, fremtidsplaner med mere. Igennem
vores workshops har lærere, socialrådgivere,
pædagoger og socialarbejdere også skelnet
deres forudfattede meninger og resignation
overfor elever og klienter.
Drømmene lykkes
Dette har skabt adgang til uforudsigelige
resultater i situationer, der ellers
var opgivet på forhånd. Blandt dem er
en 16-årig stærk kriminelt dreng, der
var blevet udskrevet fra et opholdssted
midt i forløbet. Han vendte 180 grader
og fik taget sin 10-klasses eksamen.
Da han efterfølgende afsonede en dom
på tre års fængsel, forsatte han sin
uddannelse i fængslet og går nu på Handelsskole.
En 13 årig pige, der konstant pjækkede
fra skolen og som stod overfor en anbringelse
uden for hjemmet, fik et meget bedre
forhold til sin familie, og har nu selv
valgt at gå i skole hver dag.
En 17 årig dreng, med et stærk hashforbrug
begyndte at drømme om en fremtid igen,
fik skabt et godt forhold til sin stedfar,
som han ellers havde forsøgt at smide
ude, og fik lov til at blive boende
derhjemme. I en sigøjnerfamilie med
flere børn gik børnerne fra et fremmøde
på 50% i skolen til et fremmøde på 90%.
Metoden skal opleves i sin helhed og
kan ikke beskrives på få linier, men
et grundlæggende element er også, at
vi har fået adgang til at skelne imellem
det, vi allerede ved/vores ”sandhed”
som professionelle og hvad der rent
faktisk er muligt.
Vi kan spørge ind til, hvornår vores
klienter sidst har haft drømme, arbejde
baglands derfra og virkelig lytte og
være nysgerrig. Når vi samtidig lytter
indenfor hvad de unge er villige til
at være med på, skaber vi et rum hos
dem hvor de kan lege med.
Læs mere om Youth
At Risk
|
|
Printvenlig version
Ny fremtid for stærkt utilpassede unge
Klik
her >>
15 -17%
af unge på Tekniske skoler falder indenfor
kategorien stærk utilpassede
|